×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Søndag d. 17. maj 2020 (hele dagen)

Det er 5. søndag efter påske.

Og dermed er vi fremme ved søndagen før Kristi Himmelfartsdag.

Vi skal høre dagens evangelium, som er fra Johannesevangeliet kapitel 17, vers 1-11.

Det er det sted, hvor Jesus siger farvel til verden og gør sig klar til at skulle rejse hjem til sin far i himlen.

Så det er tid til at gøre status:

Han har gjort alt det, som Gud ville, at han skulle gøre. Og nu gør han det, som han altid gjorde, når han skulle samle sig om det, som han skulle gøre:

Han bad og i måden han beder på, kan vi fornemme, at han er ligesom i to verdener på en gang.

Lad os høre teksten, som vi finder den i oversættelsen fra xxxx:

Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: »Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham. Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus. Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre. Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til. Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig fra verden. De var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord. Nu forstår de, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig. For de ord, du gav mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, og de har i sandhed forstået, at jeg er udgået fra dig, og de er kommet til tro på, at det er dig, der har udsendt mig. Jeg beder for dem; ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig, for de er dine; alt mit er dit, og dit er mit, og jeg er herliggjort i dem. Jeg er ikke længere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi.« (Joh 17,1-11)

 Refleksion:

Der bliver talt med store ord – bønnen, som han beder bliver også kaldt for ”Den ypperstepræstelige bøn”. Her går Jesus i forbøn for sine mennesker efter han har ofret sig selv på korset for at tage verdens synd på sig.

Han står og beder højt – og det må Johannes have hørt, siden han her giver os en forestilling om, hvordan Jesus bad til sin far.

Når Jesus beder, er det en samtale med Gud. En intim samtale, hvor alt bliver lagt frem. Han lægger sine ønsker, sine tanker, sine behov og alt det, som ligger i hans tanker frem for Gud. Nogen gange reflekterer han over det, han vil bede over og andre gange er bønnens ord direkte det, som han ønsker at bede om.

Bønnerne bliver gennemlyst af Guds vilje og han ser, hvad der er hans faders mening med den gerning, som Jesus nu er ved at være til ende med at have fuldført.

Han taler om herliggørelse.

Herliggørelse er et svært ord at forstå – det lyder mærkeligt at tale om, at gøre nogen herlig.

 

Det er ikke et ord, vi bruger i hverdagen – og det er heller ikke hentet fra hverdagen, for det, som det betyder, er ud over hverdagen.

 

Jesus står og taler med store ord fra himlen og ånder dem ned over verden.

 

Det græske ord for herliggørelse er doksa, som vi kan oversætte med lys. Det er det sammen ord, som vi beder i Fadervor, når vi siger ”Æren” – ”For dit er riget, magten og æren i evighed – amen!”

 

Så giver bønnen pludselig mening!

Jesus sagde jo om sig selv, at han var verdens lys – han var lyset, som kom til verden.

 

Jesus herliggjorde Gud ved gennem sine ord, gennem sit liv, gennem sin død og opstandelse at vise, at han -- den almægtige Gud -- den ellers utilnærmelige majestæt -- i sit inderste væsen er en barmhjertig magt. Det kunne ingen sige sig selv; der er kendsgerninger nok, der kunne pege i en anden retning.

Han lyste på os, så vi kunne opdage mørket i os, som kommer fra verden, og selv blive så oplyste, at vi kan være i stand til at give lyset videre og ære den skaber hvorfra lyset, livet og kærligheden kommer fra.

Og med glæden og troen på de mennesker, som har fået lyset plantet i sig, drager han afsted til himlen og kan nu glæde sig over, at lyset vil vandre fra menneske til menneske.

Det var disciplene, der i første omgang åbnedes for Jesus’ forhold til Gud, så det stod dem klart, at det var den levende Gud selv, der stod bag, hvad Jesus havde sagt og gjort.

Dermed fik disciplene del i hans herlighed. Det var i virkeligheden disciplenes herliggørelse, det til syvende og sidst handlede om. "Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem", sagde Jesus. De kunne se sig selv i et nyt lys. De var ikke udleveret til en ubønhørlig skæbne, men omgivet af en barmhjertighed, som var uendelig. Den skænkede dem plads i lyset! Ligesom vi også kan tro og håbe på, at der er plads til os i lysets hjem.

Jeg vil afslutte med at fremsige ”den gamle trosbekendelse”, som vi ikke bruger så tit i kirken fra kirkemødet i Nikænum i 325.

Men i dag er den på sin plads.

Gennem den kan vi bekende vor tro på den treenige Gud på samme mystiske måde, som Jesus, der stod i skellet mellem himmel og jord.

Lad os åbne vore hjerter og bekende:

Vi tror på én Gud, den almægtige Fader, himmelens og jordens, alt det synliges og usynliges skaber.

Og på én Herre, Jesus Kristus, Guds enbårne Søn, som er født af Faderen før alle tider, Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud, født, ikke skabt, af samme væsen som Faderen, ved hvem alt er skabt, som for os mennesker og for vor frelse steg ned fra Himlene og blev kød ved Helligånden af Jomfru Maria og blev menneske, som også blev korsfæstet for os under Pontius Pilatus, blev pint og begravet og opstod på tredje dagen ifølge skrifterne og for til Himmels, sidder ved Faderens højre hånd og skal komme igen i herlighed for at dømme levende og døde, og der skal ikke være ende på hans rige.

Og på Helligånden, som er Herre, og som levendegør, som udgår fra Faderen og fra Sønnen, som tilbedes og æres tillige med Faderen og Sønnen, som har talt ved profeterne.

Og på én, hellig, almindelig og apostolisk kirke.

Vi bekender én dåb til syndernes forladelse og forventer de dødes opstandelse og den kommende verdens liv

Amen


 

Medvirkende
Præst: Marlene Evensen
Sted Sognevejen 5, 2690 Karlslunde